SAMPENSION A/S Direktionssekretariat (DSE)

Erfaren koncernjurist

- til Sampensions direktionssekretariat

Sampension er i vækst og administrerer tre livsforsikringsvirksomheder i et forsikringsadministrations-fællesskab. Vi søger en erfaren koncernjurist med stærk selskabsretlig baggrund. Stillingen er i vores direktionssekretariat, og du vil have reference til sekretariatschef, vicedirektør Christian Due.

Direktionssekretariatet består pt. af ni kollegaer, hvoraf de tre er jurister. Vi løser en lang række opgaver af forretningsmæssig karakter for direktionen, fungerer som sekretariat for bestyrelserne, og vi har en bred berøringsflade til den øvrige organisation. Vi lægger vægt på at optræde professionelt og stiller store krav til kvaliteten af vores arbejde.

Juridisk håndtering og servicering af bestyrelser
Som koncernjurist vil dine opgaver i væsentligt omfang bestå af bl.a. følgende:

  • Tilrettelægge og gennemføre generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og revisions- & risikoudvalgsmøder
  • Udarbejde, koordinere og kvalitetssikre udvalgs- og bestyrelsesmateriale
  • Overvåge og sikre korrekt implementering af finansiel og anden relevant lovgivning
  • Yde juridisk rådgivning til den overordnede ledelse og organisationen som helhed
  • Håndtere myndighedshenvendelser og varetage god selskabsledelse

De fleste af opgaverne relaterer sig primært til finansielle og selskabsretlige forhold, men også inden for områder som persondataret, aftaleret, varemærkeret og markedsføringsret er der løbende behov for juridiske vurderinger.

Herudover vil du indgå i det øvrige daglige arbejde i direktionssekretariatet. Du vil i det daglige skulle arbejde sammen med en række fagjurister, der er forankret lokalt i organisationen.

Stærk selskabsretlig baggrund
Du er cand.jur. og har ideelt set flere års erfaring fra en lignende stilling i den finansielle sektor eller på et advokatkontor. Derigennem har du tilegnet dig viden om finansiel lovgivning og erfaring med det selskabsretlige område.

Som person trives du med at arbejde struktureret, omhyggeligt og selvstændigt, således at du kan levere god service og høj kvalitet i det daglige samtidig med, at du er løsningsorienteret og proaktiv. Du har en god forretningsmæssig forståelse og er god til at kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk.

Som del af teamet i direktionssekretariatet skal du have lyst og overskud til at give dine kolleger en hånd, når der er særligt travlt. Vi forventer derfor, at du er en teamplayer.

En velfungerende organisation i udvikling
Vi tilbyder dig en udfordrende stilling med mulighed for faglig og personlig udvikling i en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. En organisation præget af høj faglighed, kontinuitet og med et fokus på konstante forbedringer. 

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.

Vi bor centralt med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus og tilbyder personalegoder som motionsrum og en særdeles god personalerestaurant.

Ansøgning og spørgsmål
Har du lyst til at være en del af vores team, så send os din ansøgning via ansøgningslinket senest den 30. juli 2017. Vi forventer at indkalde til samtale i uge 32.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef, vicedirektør Christian Due på mail: cdu@sampension.dk.