SAMPENSION A/S Kunderådgivning og Salg (KOS)

Proaktiv og effektiv pensionsrådgiver

Vil du være med til at sætte rekorder? I Kunderådgivning & Salg har vi i 2018 fået tre nye porteføljer.
Flere kunder er på vej, og vi søger derfor tre nye kollegaer, der vil med på rejsen og sikre vores kunder kompetent og troværdigt salg og rådgivning over telefonen.

Din primære opgave vil være at yde en førsteklasses service over for vores mere end 300.000 kunder, når de ringer med spørgsmål om alt fra opsparing til forsikringer og investeringsprofiler. En anden opgave vil være mere proaktiv, hvor du tager teten og kontakter vores kunder og afdækker deres behov over telefonen. Som digitalt selskab kommer du også til at arbejde med chat og digitale beskeder. 

Rådgiver ud fra kundens behov

Af faglige kvalifikationer forventer vi, at:

  • du trives med ”at være på” og kan lide at rådgive over både telefon og digitale platforme
  • du er dygtig til at lytte dig frem til kundens behov og et skridt foran i din rådgivning
  • du kan hurtigt lave en behovsanalyse og gennemgå kundens samlede økonomi   
  • du styrer sikkert samtalen i mål, så kunden føler sig tryg og forstået.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle branche.

Brænder for at levere resultater i et trygt miljø  
Som person:

  • har du lyst til at blive del af en performancekultur, hvor positiv feedback er del af hverdagen
  • trives du i et miljø med fokus på resultater og kundetilfredshed
  • er du proaktiv, arbejder struktureret og følger helt naturligt opgaver til dørs
  • arbejder du for at nå både teamets mål og individuelle mål
  • er du en god sparringspartner, der deler ud af din viden og suger ny viden til dig
  • er du imødekommende, har gennemslagskraft og fleksibel. Da vi hjælper hinanden i afdelingen, skal du ind imellem regne med aftenvagter frem til kl. 21.

Se mere om Sampension og jobbet her.

Stort fokus på løbende efteruddannelse
Vi stiller store krav til niveauet af vores telefonrådgivninger, og vi sørger for, at du løbende kommer på kurser i sales force, udvikling af spørgeteknikker og supplerende kurser på Forsikringsakademiet.

Du bliver del af en afdeling på 27 personer, to teamledere og en afdelingschef. Vi er ambitiøse og sætter barren højt. Men det sker i et trygt miljø med en nærværende ledelse, hvor vi hjælper hinanden, fejrer succeser og har en uformel omgangstone.

En velfungerende organisation i udvikling
Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. En organisation præget af høj faglighed og med et fokus på konstante forbedringer. Der er mange spændende udfordringer på pensionsområdet og i Sampension er ansvaret er i høj grad uddelegeret.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension. Vi bor centralt med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus og tilbyder personalegoder som motionsrum og en særdeles god personalerestaurant.

Ansøgning
Har du lyst til at være en del af vores afdeling så send din ansøgning senest den 24. september 2018. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder Jan V. Hornuff på
telefon 24 28 44 02.