SAMPENSION A/S Risikostyring (RIS)

Risikoanalytiker

- med flair for processtyring til værdiansættelsesområdet

Sampension er i vækst. Det betyder flere kunder, nye investeringer og nye krav til risikostyring. Vi søger derfor en ny medarbejder til Risikostyring.

Vi søger en ny kollega, der skal være med til at styrke vores team på syv medarbejdere i Risikostyring. Sampension er inde i en spændende udvikling med nye kunder og flere mere komplekse finansielle produkter. Afdelingen har bl.a. til opgave at understøtte den overordnede risikostyring i Sampension gennem analyse og rapportering af en bred vifte af relevante emner og nøgletal til ledelsen og bestyrelsen. Som vores nye kollega skal du have lyst til at favne bredt og påtage dig en udfarende og koordinerende rolle.

Alsidige opgaver med fokus på risiko

Du kommer til at løse mange typer opgaver i et stærkt fagligt miljø. Dine opgaver vil kræve, at du har en god forståelse for alternative investeringer og deres værdiansættelse, kan udarbejde analyser og tydelige konklusioner, styre processer og koordinere på tværs.

Dine opgaver består i at:

  • styre processer på tværs i Økonomi, særligt omkring værdiansættelse
  • være ansvarlig for en værdiansættelseskomité
  • udarbejde risikovurderinger i forbindelse med konkrete investeringer
  • analysere data og forstå regnskaber

 
Du er målrettet og har overblik

Som vores nye analytiker har du:

  • en relevant videregående uddannelse inden for matematik, økonomi og/eller finansiering
  • erfaring med finansiel risikostyring og en bred interesse og forståelse for finansielle sammenhænge
  • kendskab til alternative investeringer
  • mod på at arbejde selvstændigt og målrettet, se nye muligheder og skabe løsninger
  • gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
  • øje for processer og evner at se på tværs
  • et godt overblik og samtidig øje for detaljen, når du løser dine opgaver.

Du skal være god til at samarbejde på alle niveauer i organisationen, da du får en bred kontaktflade. Du trives i et miljø med høj faglighed og med en uhøjtidelig omgangstone.

En velfungerende organisation i udvikling
Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Det indebærer et miljø med fokus på personlig og faglig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.

Ansøgning og spørgsmål
Har du lyst til at være en del af vores afdeling, så send os din ansøgning via ansøgningslinket senest den 27. maj 2019. Vi indkalder løbende til samtale, så skriv snart din ansøgning. Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Pernille Vastrup pr. mail: PEV@sampension.dk eller på telefon 24280498, hvis du vil vide mere om stillingen.