SAMPENSION A/S Sundheds og Skadesafdeling (SKA)

Teamleder med fokus på samarbejde og stærke resultater

Vores Sundheds- og skadesafdeling har rigtig travlt, og vi søger derfor endnu en teamleder til vores velfungerende lederteam. I vores afdeling løfter vi opgaver i flok, og det er vigtigt, at du går forrest i hverdagen og kan give faglig sparring omkring sager i dit team.

Erfaren leder med solidt kendskab til liv- og pensionsområdet
Du bliver ansvarlig for udviklingen, samarbejdet og driften i dit team og skal være indstillet på at bruge en del af tiden på at behandle skadessager – fx ved tab af erhvervsevne og kritisk sygdom. For at komme godt fra start er det derfor vigtigt, at du er uddannet fra Forsikringsakademiet (minimum niveau 4).

Dine opgaver som teamleder bliver at:

  • sikre teamets motivation og fokus på at indfri Sampensions strategiske mål – fx gennem performancesamtaler
  • tilrettelægge, koordinere og sikre driftsmæssige aktiviteter samt organisere bemandingen, så afdelingens opgaver nås
  • definere og drive indsatser rettet mod at optimere og forbedre Sampensions resultater
  • rapportere om de løbende resultater og driftsmæssige opgaver
  • fokusere på teamets uddannelses- og træningsbehov
  • deltage i tværgående opgaver og sikre vidensdeling i afdelingen
  • behandle skadessager ca. halvdelen af din tid

Afdelingen håndterer al helbredsbedømmelse, rådgivning og udbetaling ved kritisk sygdom, invaliditet, aldersudbetaling og dødsfald. Vores sundhedscenter arbejder proaktivt med forebyggelse.

Ny ledergruppe med ambitioner
Som teamleder bliver du del af en ledergruppe, der udover dig tæller en anden teamleder og en afdelingschef. Henriette er nystartet teamleder og fortæller følgende om sin opstart:

Vores afdeling favner bredt, og det har været en fordel at kunne bringe min faglighed i spil og hjælpe med at løse opgaver i teamet. Vi er på en spændende udviklingsrejse, så har du lyst til at arbejde med både drift og ledelse, er Sampension et godt match. Jeg glæder mig til at få dig med på holdet.
Henriette Bülow, teamleder 

Send din ansøgning hurtigst muligt
Vi indkalder løbende til samtaler så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 8. juli 2019. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Sundheds- og skadeschef, Pia Larsen, på mobil nr.: 26 29 19 67.