SAMPENSION A/S Kunderådgivning og Salg (KOS)

Pensionsrådgiver

- som brænder for personlig rådgivning

Vil du være med til at sætte rekorder? I Kunderådgivning & Salg har vi i 2019 budt velkommen til cirka 28.000 nye kunder, og allerede fra årsskiftet bliver yderligere to kundegrupper tilføjet forretningen. Vi søger en ny kollega, der brænder for troværdigt salg og personlig rådgivning over telefonen.

Kundeorienteret til fingerspidserne
Din primære opgave vil være at yde en førsteklasses rådgivning til vores mere end 300.000 kunder, når de ringer med spørgsmål om alt fra opsparing til forsikringer og investeringsprofiler. En anden opgave vil være mere proaktiv, hvor du tager teten, kontakter vores kunder og afdækker deres behov over telefonen. Vi er et digitalt selskab, så har du erfaring med digitale platforme (chat/digitale beskeder), er det et plus.

Erfaren og selvkørende rådgiver med kundens behov i centrum

Af faglige kvalifikationer forventer vi, at du:

  • trives med ”at være på” og kan lide at rådgive over både telefon og digitale platforme
  • er dygtig til at lytte dig frem til kundens behov og et skridt foran i din rådgivning
  • hurtigt kan udarbejde en behovsanalyse og gennemgå kundens samlede økonomi  
  • styrer sikkert samtalen i mål, så kunden føler sig tryg og forstået
  • er omstillingsparat og ser muligheder fremfor begrænsninger i en travl hverdag

Det er et krav, at du kan kommunikere på engelsk, da vi har engelsktalende kunder. Vi ser gerne, at du har erfaring fra den finansielle branche – gerne fra et kunderådgivningsmiljø, hvor tingene ofte går stærkt.

Brænder for at levere resultater i et trygt miljø  
Som person:

  • har du lyst til at blive del af en performancekultur, hvor positiv feedback er del af hverdagen
  • trives du i et miljø med fokus på resultater og høj kundetilfredshed
  • er du proaktiv, arbejder struktureret og følger helt naturligt opgaver til dørs
  • arbejder du for at nå både teamets mål og individuelle mål

Vi tager hånd om din videre uddannelse
Vi stiller store krav til niveauet af vores telefon- og webrådgivninger, og vi sørger for, at du løbende kommer på kurser inden for fx salg, udvikling af spørgeteknikker og kurser på Forsikringsakademiet.

Du bliver del af en afdeling på 32 personer, to teamledere og en afdelingschef. Vi er ambitiøse og sætter barren højt. Men det sker i et trygt miljø med en nærværende ledelse, hvor vi hjælper hinanden, fejrer succeser og har en uformel omgangstone.

Send din ansøgning hurtigst muligt
Vi indkalder løbende til samtaler så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 13. januar 2020.
Har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder Louise Skov Christensen på mobil nr.: 22 12 28 68 – vi glæder os til at læse din ansøgning.